Fredag d. 24/7 sejlede vi i hård vestenvind 10-14 m/s mod Læsø. Det var vidst kun Niels der synes den tur var en god oplevelse. Vinden bragte os øst om øen og vi endte i Østerby havn, hvor vi ikke havde været før. Deljlig havn med restaurant, fine toiletter og cykeludlejning.

Lørdag d. 25/7 var Rasmus, Charlotte og Lene på  cykeltur - først til Læsø museeum, en gammel firlænget gård med tangtag.  Herefter til Salt-syderiet, hvor vi fik et foredrag om hvordan man syder salt og efter at have provianteret noget Læsø-salt cyklede vi hjem til havnen igen.  Niels havde været aktiv med synål og repareret forskellige skavanker ved bom-presseningen og bommen på båden.