Tirsdag den 21/7 tog vi fra Hundested mod Anholt. Vinden var lidt i nord, derfor måtte vi sejle først mod vest og siden nord for at kunne sejle for sejl hele turen. Det var dejligt vejr på turen og det holdt alle tre dage vi besøgte den dejlige "Bounty Island".

Onsdag 22/7 var vi alle på den traditionelle tur på "kærlighedsstien" efter at have besøgt købmand og en ny Thai restaurant i Anholt by.  Live-musik på Sylles og grill-mad på havnen.

Torsdag 23/7 var det endnu varmere end dagen før og Lene og Rasmus tilbragte dagen på stranden, medens Charlotte og Niels tog vandreturen til fyrret på nordspidsen af øen. Dagen blev afsluttet på kroen med et slag minigolf og Pizza på hjemturen.